Har I styr på jeres APV?

Jeres medarbejdertilfredshed er vigtig. Den sikrer både gode medarbejdere i fremtiden, og er med til at sikre, at medarbejdere ikke kigger efter grønnere græsmarker andre steder.

Med den lovpligtige APV giver I medarbejderne et talerør

Dette er derfor en mulighed for jer at blive den bedst mulige arbejdsplads for jeres medarbejdere.

Der er mange fordele i at have et godt arbejdsmiljø. Det kan nemlig medføre:

  • Færre omkostninger som følge af ulykker og arbejdsrelaterede lidelser
  • Mindre sygefravær
  • Mindre udskiftning blandt medarbejdere
  • Øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet.

Alt efter hvilke arbejdsområder I arbejder med hos jer, findes der en række typiske problemer i autobranchen, som I bør stille skarpt på i APV’en.

Herunder kan du få hele opskriften på autobranchens APV og de 6 krav du skal have styr på.

  • KRAV 01
    Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV

    Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV).

    APV’en skal måle temperaturen på medarbejdertilfredsheden og det interne arbejdsmiljø og udpege eventuelle områder, hvor I bør eller kan forbedre jer i den efterfølgende APV-handlingsplan.

    På den måde får I mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden, og det er en måde, hvorpå mange virksomheder opnår et bedre arbejdsmiljø og øget trivsel blandt medarbejderne.

    Døjer I med højt sygefravær, kan APV’en også være en hjælp til at identificere de arbejdsmiljøproblemer, som kan ligge til grund for sygemeldinger.

  • KRAV 02
    I skal komme ind på alle arbejdsforhold i virksomheden

    Alt efter jeres arbejdsområder, skal I spørge ind til de områder, som giver mening for jer.

    Har I ingen kvinder på værkstedet, skal I naturligvis ikke spørge om gravides arbejde, og har I ikke nogen i administrationen, der arbejder med kemi, så skal I naturligvis heller ikke spørge ind til det.

    I skal kun spørge ind til det, der giver mening.

    Derfor er det vigtigt, at I laver en APV ud fra arbejdsområderne og tilpasser den jeres virksomhed og ambitionsniveau. På den måde får I de bedste svar og den bedste mulighed for at forbedre jer.

    I APV’en skal I inddrage spørgsmål om:

    • Det generelle arbejdsmiljø
    • Psykiske forhold
    • Fysiske forhold
      • Arbejdslokale og velfærdsforhold
      • Belysning
      • Støj
      • Temperatur
    • Kemiske forhold
    • Ergonomi
    • Sygefravær
    • Ulykker og beredskab

    Og hvis følgende er relevant for jer, er det også et krav at have spørgsmål om:

    • Natarbejde og skiftende arbejdstider
    • Gravides arbejde
    • Unges arbejde (under 18 år)
  • KRAV 03
    Medarbejderne skal inddrages i APV-arbejdet

    Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at APV’en gennemføres, men det er samtidig også et krav, at medarbejderne inddrages i arbejdet, så alle bliver hørt.

    I selve udførelsen af APV’en har arbejdsmiljøorganisationen (AMO) et stort ansvar. AMO udfører det praktiske arbejde med kortlægning og udarbejdelse af spørgsmål, indsamling af svar og opfølgning.

    Har din virksomhed færre end 9 ansatte – og dermed uden AMO – skal medarbejderne inddrages på anden vis eksempelvis ved dialog på personalemøder eller samtaler med hver enkelt medarbejder.

  • KRAV 04
    Ledelsen og medarbejdere skal samarbejde i gennem APV-processen

    Som virksomhed bestemmer I selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an, og dermed hvilken metode, som passer bedst til jeres virksomhed.

    Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig, at den er tilgængelig for både ledelsen og medarbejdere, og at ledelsen og medarbejderne samarbejder gennem hele processen.

    Gennem samarbejde opnår I nemlig de bedste resultater til at kunne sætte ind, hvor nødvendigt fremadrettet.

    Selvom der er metodefrihed, er der dog visse ting, alle metoder skal opfylde:

    • Alle bliver hørt
    • I skal rundt om alle problemstillinger
    • I skal vide, hvordan resultaterne skal viderebearbejdes.
  • KRAV 05
    I skal efterfølgende udarbejde en handlingsplan med deadlines, hvor det tydeligt fremgår hvem der har ansvaret for hvad

    I næste fase i APV-arbejdet skal I udarbejde en handlingsplan for, hvordan virksomheden får løst de arbejdsmiljøproblemer, som I har fundet i APV-svarene.

    Handlingsplanen bør indeholde:

    • En kort beskrivelse af problemerne
    • En kort beskrivelse af løsningen
    • Tidsfristen for, hvornår løsningen implementeres

    Når I udarbejder en handlingsplan, er det vigtigt, at I sikrer jer, at mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt samt er skarpe på, hvem der har ansvaret for at løse hvilke problemer

    Prioriteringen og håndteringen af arbejdsmiljøproblemer bør samtidig diskuteres af ledelse og AMO i fællesskab – hvis I har en AMO. Ellers kun ledelsen. Samtidig kan det være en god idé at inddrage medarbejderne i løsningerne, så de vil få et naturligt ejerskab over disse.

  • KRAV 06
    APV’en skal revideres minimum hvert 3. år – eller når der sker væsentlige ændringer

    APV’en skal revideres, når der sker væsentlige ændringer på arbejdspladsen – eller som minimum hvert tredje år. I E-Miljø får I et system til at påminde jer, når det er ved at være tid til at kigge på APV’en igen. Det kan være svært at huske i det daglige arbejde, så gør det smart, og gør det digitalt.

    For mange virksomheder i autobranchen er dette et trættende og frustrerende element, som kræver mange ressourcer. Det har vi lavet om på. Med E-Miljø er dette helt enkelt, fordi I får adgang til branchetilpassede skabeloner. Samtidig kan I sortere spørgsmålene, så I kun spørger om det, der giver mening for jer.

    En af de ting vi har gjort anderledes end mange andre, der tilbyder APV-ydelser, er, at vi ikke blot har lavet et generelt APV-spørgeskema for autobranchen. Vi har udarbejdet dem alt efter arbejdsområde.

    Der er jo stor forskel på om du arbejder på værkstedet, i administrationen eller på lager. Derfor kan I spørge om præcis de spørgsmål, som I synes er interessante for jeres virksomhed og jeres interne arbejdsmiljø.

Vi får meget ros for denne APV-løsning

Den sparer jer tid, gør det nemmere og skaber et stort og enkelt overblik, som gør det nemt at arbejde med, samt at fremvise for både medarbejdere og Arbejdstilsynet.

Du kan læse mere om arbejdspladsvurdering her.

Uforpligtende sparringsmøde

Vil du have uforpligtende rådgivning eller sparring om, hvordan arbejdet med miljø og arbejdsmiljø kan gøres nemmere i hverdagen for din virksomhed?