Dine 9 pligter for at opfylde lovkrav inden for miljø og arbejdsmiljø til når Arbejdstilsynet og Miljøtilsyn kommer på besøg
Har du styr på lovkravene inden for miljø og arbejdsmiljø?
Alle virksomheder er forpligtet til at overholde en række lovkrav om miljø og arbejdsmiljø. Men hvor mange og hvilke lovkrav afhænger af faktorer såsom branche og virksomhedsstørrelse.
For virksomheder med 1-9 ansatte gælder, at I skal have styr på følgende miljø og arbejdsmiljøforhold.
Vi har en gyldig arbejdspladsvurdering
Alle virksomheder med ansatte skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år.
APV’en skal måle temperaturen på medarbejdertilfredsheden og det interne arbejdsmiljø og udpege eventuelle områder, hvor I bør eller kan forbedre jer i den efterfølgende APV-handlingsplan. Jeres medarbejdertilfredshed er vigtig. Dette sikrer jer gode medarbejdere i fremtiden, og er med til at sikre, at medarbejdere ikke kigger efter, om græsset er grønnere andre steder.
For mange virksomheder i autobranchen er dette et trættende og frustrerende element, som kræver mange ressourcer. Det har vi lavet om på. Med E-Miljø er dette helt enkelt, fordi I får adgang til branchetilpassede skabeloner. Samtidig kan I sortere spørgsmålene, så I kun spørger om det, der giver mening for jer.
Vi har gennemført den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Alle virksomheder med ansatte skal mindst én gang om året drøfte, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og hvilke udfordringer virksomheden står over for, samt hvilke prioriteringer der skal foretages.
Formålet med drøftelsen er at tilrettelægge arbejdet omkring arbejdsmiljø bedst muligt. På den måde kan I forebygge problemer og planlægge, hvordan I potentielt kan blive bedre.
Også her kan vi hjælpe. Vi har skabeloner alt efter din virksomhedsstørrelse – det eneste du skal gøre, er at svare på spørgsmålene, så er du i mål.
Vi har styr på alle lovpligtige eftersyn af vores maskiner og udstyr
Udstyr som lifte, porte, kompressorer og brandudstyr – blot for at nævne nogle få – skal efterses med passende mellemrum.
Det kommer forhåbentlig ikke som den store overraskelse, men ikke desto mindre er det vigtigt, at I kan dokumentere eftersynene og sikre, at disse hele tiden er i forsvarlig stand og lever op til reglerne.
Igen gør E-Miljø det nemt for dig. Her kan du nemlig samle alle eftersynsrapporter, så de aldrig bliver væk igen. Samtidig kan du få en påmindelse, når det er ved at være tid til at få dem fornyet.
Vi kan dokumentere, at de ansatte har de lovpligtige uddannelser
I autobranchen er der typisk arbejdsopgaver, som kun må udføres af personer, som har gennemført en særlig uddannelse eller et kursus.
Det gælder fx
- arbejdet med køleanlæg (KMO)
- svejsning og skæring i metal
- arbejdet med epoxy, styren og isocyanater
Arbejder I med disse elementer, skal I sørge for at kunne dokumentere, at alle ansatte har de nødvendige, lovpligtige uddannelser – samt at beviserne ikke er udløbet.
I E-Miljø kan I få en påmindelse, når et bevis er ved at udløbe. Det kan fx være KMO-beviset, som skal fornyes hvert 5. år. Noget, der kan være svært at huske, men til gengæld ikke sjovt at glemme. Bliver beviset ikke fornyet inden udløb skal det nemlig tages igen.
Samtidig kan alle beviser gemmes GDPR-sikkert i E-Miljø-systemet.
Vi har en skriftlig rygepolitik
Alle virksomheder skal have en rygepolitik, der fortæller, om man må ryge på virksomhedens matrikel. Hvis det er tilladt, skal det fremgå, hvor der må ryges.
Rygepolitikken skal være skriftlig og tilgængelig for alle. Det skal også fremgå, hvilke konsekvenser det vil få, hvis de ansatte ikke overholder politikken.
I E-Miljø kan I nemt dokumentere, at I har styr på den skriftlige rygepolitik og gøre den tilgængelig for alle ansatte. Samtidig bør denne også hænges op i virksomheden. Derudover kan I også opbevare alle andre potentielle virksomhedspolitikker i et samlet arkiv – uanset om det er medarbejderpolitik, alkoholpolitik eller noget helt tredje.
Vi har et samlet kemi-arkiv, med alle de kemiprodukter vi har i vores virksomhed
På autoværksteder bruges der masser af kemi, og derfor er det vigtigt at have et samlet overblik over jeres forbrug og samtidig højne sikkerheden på arbejdspladsen.
Derfor skal du lave en liste over alle de kemiske produkter, I anvender. Dels så alle medarbejdere kan finde den nødvendige information om produkterne, men også så alle lovmæssige krav er opfyldt, når Arbejdstilsynet kigger forbi.
Handler I med flere forskellige grossister og forhandlere, kan dette dog hurtigt blive en omstændig omgang.
Heldigvis kan du samle alt ét sted med link til alle jeres sikkerhedsdatablade i E-Miljø. Dermed skaber du overblik for alle og gør det nemt at holde styr på fremover.
Fra 1. februar 2021 indfører Arbejdstilsynet en særlig tilsynsindsats med fokus på farlig kemi, hvor de blandt andet vil have et ekstraordinært fokus på autobranchen. Så der er god grund til at få styr på kemi-produkterne hurtigst muligt.
Vi har styr på kemisk APV
Siden 1. juli 2019 har det været lovpligtigt, at I vurderer jeres kemiske stoffer og materialer. Gør I det?
En kemisk APV er en risikovurdering af de processer og arbejdsopgaver, hvor I anvender kemikalier. Som en del af den kemiske APV skal I vurdere:
- Hvilke farlige materialer I bruger til hvad
- Hvordan og hvor meget medarbejderne udsættes for materialerne
- Hvilke forebyggende tiltag I har truffet – eller bør træffe fremadrettet (fx udluftning, afspærring, ventilation, værnemidler mm)
I E-Miljø kan I gruppere jeres kemi alt efter proces eller type, og udarbejde disse kemiske APV’er.
Det trækker tænder ud. Det ved vi. Men vi har gjort det nemt.
Det handler om at få overblik over, præcis hvilken kemi jeres medarbejdere er udsat for, og hvornår risici kan mindskes eller måske endda fjernes.
Det giver god mening, men det er et lovkrav der er svært at overholde uden de rette værktøjer.
Vi har udarbejdet kemiske instruktioner til alle vores medarbejdere der arbejder med kemi
Når det kommer til kemikalier, er det ikke nok at samle alle sikkerhedsdatablade i et kemi-arkiv og udarbejde kemiske APV’er.
Medarbejderne skal også instrueres i den kemi, de bruger, så de ved, hvordan de sikkert håndterer de forskellige kemi-produkter.
Efter instruktionen skal medarbejderen være klar over, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver, hvilke værnemidler, de skal bruge, hvordan produkterne anvendes i praksis, og hvordan affaldet håndteres bagefter.
Kommer Arbejdstilsynet på besøg, er det en fordel at kunne dokumentere jeres instruktioner. Også dette kan I gøre i E-Miljø – uanset om instruktionerne er mundtlige eller skriftlige.
Vi overholder bekendtgørelsen for autoværksteder, herunder affaldsstrømme
Når I får miljøtilsyn, vil de undersøge om I overholder bekendtgørelsen for miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder. Ud over et stort fokus på støjreducering, begrænsning af luftforurening og forebyggelse af jord- og vandforurening, har de ekstra fokus på affald – og her er vi eksperter.
Affaldshåndtering er en stor del af den daglige drift i autobranchen – og ikke mindst en væsentlig del af virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er det også lovpligtigt, at danske virksomheder registrerer sine affaldsstrømme.
Når kommunen kommer på besøg, skal I kunne dokumentere, hvordan I håndterer affald i det daglige.
Og det er svært at holde styr på dette via gamle fakturaer i støvede ringbind.
Bruger i ABAS kommer alt affaldsdata automatisk ind i E-Miljø og I sikrer, at I kan dokumentere jeres affaldsstrømme uden besvær og detektivarbejde.

Uforpligtende sparringsmøde
Vil du have uforpligtende rådgivning eller sparring om, hvordan arbejdet med miljø og arbejdsmiljø kan gøres nemmere i hverdagen for din virksomhed?